Betingelser for brug af appen

 

 

Vilkår og betingelser

Opdateret d. 01.09.20.
Almindelige betingelser for brug af SEPE app gældende pr. 1. september 2020.
SVDK er en app, der stilles gratis til rådighed af  

Sport & Event Park Esbjerg
CVR-nr.: 38581015
Gl. Vardevej 62
6700 Esbjerg
Tlf. +45 7545 9499
lc@sepe.dk

Disse almindelige betingelser vedrører køb af varer af private forbrugere i Sport & Event Park Esbjerg til anvendelse i Danmark, dog ikke Grønland og Færøerne, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt.

 

Aftalens indgåelse 

Før du kan anvende Svømmestadion Danmarks SVDK app, er det påkrævet, at du har en bruger på https://shop.svdk.dk da det er denne brugers oplysninger, du skal anvende til at logge ind i Svømmestadion Danmarks APP app. Brugeren kan også oprettes direkte i appen.

Når du downloader og logger ind i Svømmestadion Danmarks SVDK app, indgår du aftale med Sport & Event Park Esbjerg og accepterer samtidig de vilkår og betingelser, der er for brug af appen.

 

Bestilling og betaling

Sport & Event Park Esbjerg er åben 24 timer i døgnet, og du kan derfor næsten altid handle. Det kan dog ske, at vi lukker for salget grundet vedligeholdelse. Alle priser hos Sport & Event Park Esbjerg er angivet i DKK og er inklusive moms. Alle priser er dagspriser og opdateres løbende. 

For at handle gennem Sport & Event Park Esbjerg skal du være fyldt 13 år og i besiddelse af et gyldigt betalingskort. Ved køb af alkohol gennem Sport & Event Park Esbjerg skal du være fyldt 18 år og kunne fremvise gyldigt billedlegitimation mod forespørgsel.

Vi accepterer MasterCard, VISA Elektron og VISA/Dankort udstedt i Danmark til betaling. MobilePay kan benyttes til betaling for udvalgte produkter. Der kan tillægges gebyr ved køb af de enkelte produkter. Gebyrstørrelsen oplyses altid, inden købet gennemføres.

 

Kvittering

Når du har foretaget et køb i appen, dannes der en kvittering. Ønskes kvitteringen genkaldt efter købet, kan kvitteringen findes under din profil på Svømmestadion Danmarks Webshop:  https://shop.svdk.dk under din ordrehistorik, som har til formål at samle kvitteringer på alle køb foretaget med dit bruger ID i henholdsvis klubbens app og Webshop.

 

Indløsning

Indløsning af produkter købt i Svømmestadion Danmark kan kun ske i Sport & Event Parks afdelinger.

 

Billetter

Billetter købt på https://shop.svdk.dk, findes i Svømmestadion Danmarks SVDK app, hvis der anvendes samme bruger til henholdsvis køb via shoppen og log ind i Svømmestadion Danmark. Derudover kan de købte billetter printes direkte fra kvitteringssiden. Vi gør opmærksom på, at billetterne først er reserveret til dig, når din betaling er gennemført. Det er vigtigt, at du behandler din billet som et værdipapir og sikrer dig mod, at den kopieres eller udskrives flere gange. Hvis der er printet flere kopier af billetten, er det kun den billet, der bliver scannet første gang, der er gyldig. Øvrige kopier er ugyldige.

Har du mistet din billet, eller er den blevet ulæselig, kan du til enhver tid printe en ny ved hjælp af et link i den tilsendte ordrebekræftelse.

Billetter og sæsonkort gemmes også i din app, og kan ved ankomst til Svømmestadion Danmark / Bramming Svømmehal scannes direkte fra din app. 

 

Fortrydelsesret

Svømning på abonnement

Når du køber et abonnement, har du 14 dages fortrydelsesret.

Fortrydelsesretten løber fra den dag, hvor du har købt abonnementet. Når abonnementet er taget i brug, gælder fortrydelsesretten ikke længere. Et abonnement er taget i brug, første gang det bruges ved indgangsmøllen i svømmehallen.

 

Billetkøb og billetbestilling

Billetter kan ikke ombyttes til andre prisgrupper eller andet arrangement. Billetter refunderes kun i tilfælde af aflysning.

Ved aflysning af arrangementet refunderes prisen for købte billetter ekskl. gebyrer.

 

Ændring af Indhold, vilkår og priser

Sport & Event Park Esbjerg kan til enhver tid ændre indhold og priser i Svømmestadion Danmark og Bramming Svømmehal. Ved mindre justeringer relateret til indhold, vil der ikke være nogle varslinger. Hvis der er væsentlige ændringer, vil disse blive varslet på Svømmestadion Danmarks hjemmeside.

 

Parternes forpligtigelser

For at forhindre misbrug kan du højst benytte Sport & Event Park Esbjerg på én enhed ad gangen. Hvis du ønsker at anvende et produkt, du har købt gennem Sport & Event Park Esbjerg, kan Sport & Event Park Esbjerg kræve, at din enhed er online.

Sport & Event Park Esbjerg påtager sig ikke ansvar for tab, der måtte opstå som følge af tekniske fejl, problemer med opkobling til internettet, behandling af data i forbindelse med betaling eller tab påført på anden måde. Sport & Event Park Esbjerg fraskriver sig ethvert ansvar for tab, der måtte opstå som følge af tyveri – herunder tyveri af brugerens enhed og eventuelle køb, der måtte blive foretaget i Sport & Event Park Esbjerg på brugerens kort efter tyveriet.

 

Ophør

Persondata

Ved oprettelsen af et log-in i Svømmestadion Danmark, giver du samtykke til, at Sport & Event Park Esbjerg må registrere dit brugernavn, fødselsdato og tilhørende mailadresse samt føre en historik på de køb, du foretager via brugeren på henholdsvisSvømmestadion Danmarks Webshop og i Sport & Event Park Esbjerg.

Har du oprettet et log-in til at kunne foretage køb hos os, vil dine personlige oplysninger samt ordreinformationer dog ikke blive slettet, medmindre du beder os herom.

Vi anvender ikke logstatistik af dine personlige oplysninger eller køb. Personoplysninger som brugernavn, fødselsdato, mailadresse og kreditkortoplysninger bruges udelukkende til at gennemføre det køb eller den service, som oplysningerne er indsamlet i forbindelse med samt til at hjælpe dig med eventuelle forespørgsler.

Oplysninger videregives eller sælges ikke til tredjepart, medmindre dette sker i forbindelse med en omstrukturering eller et helt eller delvist salg af virksomheden. Eventuel videregivelse i sådan situation vil ske i overensstemmelse med den til enhver tid gældende persondatalovgivning.

Som registreret i vores system har du altid indsigtsret, og du kan til enhver tid gøre indsigelse mod registreringen i henhold til bestemmelserne i persondataloven. Henvendelse i forbindelse hermed rettes til rec@sepe.dk

 

Betaling med gemte betalingskort

Hvis du benytter funktionen, der giver dig mulighed for at registrere betalingskort, der skal gemmes til senere brug, så accepterer du, at vi gemmer dine kortoplysninger hos vores betalingsudbyder, QuickPay. Dine kortoplysninger er ikke tilgængelige for Sport & Event Park Esbjergs medarbejdere.

 

Spørgsmål vedrørende Sport & Event Park Esbjerg og brug af SEPE app kan rettes til: Sport & Event Park Esbjerg på rec@sepe.dk